Yogafilosofi

YOGAFILOSOFI

Atha yoga anushasanam ( 1. vers)

Yogas chitta vritti nirodha ( 2. vers)

Tada drastuh svarupe avasthanam (3. vers)

Oversat: Nu begynder læren om yoga.

Yoga er at stilne sindets bevægelser,

da hviler Seeren i sin egen natur.

Frit oversat fra engelsk til dansk fra Sri Swami Satchidanandas oversættelse af Yoga Sutras af Patanjali

YOGAENS HISTORIE

Der er ingen, der ved helt præcist, hvor gammel yogafilosofi er. De fleste mener, at praksissen og filosofien kan spores tilbage til ca. 3000 f.v.t. Yoga nævnes første gang i Vedaerne, der er de første Vediske Sanskrit tekster (1500-900 f.v.t.), og nogle af de første skrevne tekster på indoeuropæisk. 

Det meste moderne yoga tager udgangspunkt i det værk, der starter med de tre linjer skrevet herover. Værket hedder Yoga Sutras og er skrevet af vismanden Patanjali formodentlig omkring 500 f.v.t. – 400 e.v.t. Patanjali samler i Yoga Sutras mange tusind års ideer og praksisser i 196 aforismer (sutras). 

Den yogafilosofi Patanjali nedskriver kaldes i dag klassisk yogafilosofi. Der er mange andre både filosofiske retninger, grene af yogaen og praksisser. Her koncentrerer vi os om den klassiske Yogafilosofi, dog i en nyfortolkning.

De søgende – Yogierne

Yogierne har eksisteret længe på dette tidspunkt, optaget af spørgsmål som “Hvordan lærer mennesket at frigøre sig fra lidelse? Hvordan bliver mennesket lykkeligt?”, “Hvad er det optimale menneskelige liv?” og “Hvad er årsagerne til lidelse”. I deres søgen har de eksperimenteret sig frem, og det er vigtigt at fastholde, at yoga først og fremmest er en praksis, det er noget, du skal opleve i din egen krop og ikke noget du kan læse dig til. Når det er sagt kan det give rigtig god mening at få viden om filosofien bag yoga og heraf også formålet med yoga. Det kan give din egen personlige søgen retning.     

Det skal tilføjes at Yoga Sutra taler ind i en tid og praksisform, der dyrker askese. Patanjali forklarer sjældent sine begreber og uddyber for det meste ikke praksisser. Det antages at de, der læser Yoga Sutra allerede er bekendt med begreberne og de praksisser, de hænger sammen med. Her på siden, tager jeg udgangspunkt i nogle af de mere moderne fortolkninger af de oprindelige praksisser.

Hvad er yoga? 

Tager vi udgangspunkt i Patanjalis Yoga Sutras, er yoga “at stilne sindets bevægelser”, “at berolige bevidstheden bølger” eller “at kontrollere sindets aktivitet”. Yogas chitta vritti nirodha er oversat på mange måder, og kendetegnende for alle oversættelser er, at det handler om at få styr på eller berolige, hvad det er, der foregår i vores sind. Først her kan vi nå frem til målet, at hvile som ren bevidsthed i vores egen natur.  

I Light on Yoga skriver B. K. S. Iyengar at:

“Yoga er en kunst, en videnskab og en filosofi. Det berører menneskets liv på alle niveauer, fysisk, mentalt og åndeligt. Det er en praktisk metode til at gøre ens liv målrettet, nyttigt og ædelt”

Selve ordet Yoga er afledt af roden Yuj. Den mest typiske oversættelse af Yoga er forening. Her er det vigtigt at forstå at Yoga ikke skaber en ny forening, men afslører den forening, der allerede er. Her tages udgangspunkt i roden yujir yoga (åg, binde sammen eller forene). Men roden kan også afledes af yuj samādhau, som betyder koncentration eller metode.

Samadhi –
Forening af sindet

I Yoga Sutras beskriver Patanjali detaljeret både formålet med yoga og vejen dertil. Formålet er Samadhi – foreningen af sindet/Selvet eller oplysning. Samadhi lader sig ikke nemt indfange med ord. Det er først og fremmest en oplevelse. En inderlig, individuel oplevelse. I artiklen The Stages of Samadhi According to the Ashtanga Yoga Tradition, skriver Sarasvati Buhrman:

“Samadhi er ikke en enkelt tilstand, men snarere en række faser, der udfolder sig i en progression. Hvert trin i samadhi giver altid to slags frugt: en eller anden form for direkte oplevet “viden” og en vis grad af ikke-tilknytning.”

I første bog af Yoga Sutra uddyber Patanjali, at Samadhi kan opdeles i to større kategorier Samprajñata samadhi “samadhi med højere viden”; og Asamprajñata samadhi, “ud over højere viden”, et stadie, hvor der ikke er noget objekt for koncentration. Der er tale om et meget højt stadie, hvor den enkeltes bevidsthed er blevet en del af den absolutte bevidsthed, Purusha.

At nå Samadhi forbindes med frigørelse. I bogen The wisdom of Yoga – a seeker’s guide to extraordinary living, skriver Stephen Cope, at:

”Frigørelse betyder i dette tilfælde frihed fra alle kilder til konditionering, der binder os til små måder at tænke og være på. Frigørelse betyder at være helt vågen og fuldt ud i live. ”.

I denne tilstand, oplever du ikke længere lidelse. Gennem en frigørelse af selvet fra ego’et og illusionen om at være adskilt – fra sig selv og fra verden omkring en, opnås en dyb meditativ tilstand helt uforstyrret af følelser som lyst og vrede, af ønsker og minder. Samadhi forbinder udøveren med deres sande Selv som et med den universelle bevidsthed.

Yoga i dag

Målet med yoga er altså lige så relevant i dag, som det var engang i Indien. Alt for mange af os, oplever stadig den lidelse, der opstår, når vores overbevisninger ikke stemmer overens med virkeligheden.

Når vi kategoriserer alt omkring os og identificerer os med alt muligt, uden at være os bevidst om den begrænsende effekt det har på vores liv, på vores muligheder og på vores lykke. For ikke at tale om den lidelse, der opstår i verden på grund af de kategorier og kasser vi putter alt og alle i. 

Når vi glemmer at glædes over nu’et og i stedet lader os opsluge af vores ønsker eller frygt.

Når vi misser en mulighed for at forbinde os dybt med et andet menneske, fordi vi har for travlt med at kategorisere dem eller ikke lytter, fordi vi er optaget af det, vi tror, de siger.

Eksemplerne er mange, men gennem yogaen kan vi lære at være med det, der er lige nu, og på den måde få et mere fuldt og tilfredsstillende liv. Og måske på sigt opleve Samadhi.

Ashtanga – Yogaens 8 lemmer

Hvad er så vejen til frigørelsen eller foreningen? Patanjali lægger ruten i Ashtanga yoga, ashtau betyder otte, og anga betyder ben eller lemmer: yogaens 8 lemmer (obs. ikke at forveksle med den yogastilart, der hedder Ashtanga Yoga). Hvis vi dedikerer os til og arbejder med de 8 lemmer, vil vi blive fri af lidelse. Det er vigtigt at holde sig for øje, at der intet sted dømmes. Det er ikke sådan, at du er et bedre eller dårligere menneske fordi du følger eller ikke følger den ottelemmede vej. Det eneste Patanjali forholder sig til er, at hvis du vælger at følge denne sti, så vil du opleve Samadhi.

De 8 lemmer er:

Yama moralske principper – rigtig opførelse overfor andre⁣

Niyama observanser – de principper du bør leve dit liv efter⁣

Asana bevidsthedens sæde – den fysiske praksis⁣

Pranayama udvidelse af livsenergien gennem åndedrætsregulering⁣

Pratyahara at rette sanserne indad, for at undersøge den indre verden⁣

Dharana ubesværet fokuseret opmærksomhed – træner sindet til at meditere⁣

Dhyana meditation – at opnå dybe meditative tilstande⁣

Samadhi foreningen, forløsningen, frigørelsen