Yama og Niyama – vejen til indre ro

Det her er 1. indlæg i blogserien om Yama og Niyama, som de beskrives i Yoga Sutra af Patanjali. Du kan læse mere om Yoga Sutra og Patanjali her. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her blogserie er mine fortolkninger af Yama og Niyama. I tusinder af år, har mennesker kontempleret for at forstå disse koncepter, så dette er blot et ydmygt bidrag som du, som læser, måske kan inddrage som en del af din kontemplation.

Yoga til hverdag

Yogafilosofi kan hurtigt komme til at virke abstrakt, som noget for kun de særligt indviede, eller frelste. Det er det ikke. De fleste af os har prøvet at temperamentet løb af med os. Vi kom til at råbe af nogen, vi i virkeligheden holder af, og som vi slet ikke ønsker at tale sådan til. Vi har prøvet at være i en diskussion, hvor vi, i stedet for at være konstruktive og prøve at forstå hinanden, og måske endda blive klogere, er blevet grebet og har tromlet vores holdninger igennem.

Eller måske du har prøvet, at glæde dig helt vildt til en eller anden begivenhed, men når dagen så endelig kommer, er dine tanker alle andre steder og du når slet ikke at nyde dagen. Måske du er en af dem, der har svært ved at fornemme, hvad du egentlig selv vil, og ender med at sige ja, fordi du synes, at det bør du. Eksemplerne er mange og meget forskelligartet, fælles for dem alle er, at de er med til at gøre os ulykkelige. De skaber lidelse i vores liv. Yoga Sutra er en guide – en vejviser ud af lidelsen.

Mestringen af sindets bevægelser

Yoga Sutra starter med at fortælle os, at yoga er mestringen af sindets bevægelser. Heri ligger tricket, for alle ovenstående situationer skyldes mangel på overblik, kontrol med og generelt mestring af egne følelser, tanker og energi. Patanjali giver os i Yoga Sutra en guide over den process, der kræves for at stilne sindets bevægelser. Han lærer os, at vi kan finde frigørelsen, i det vi forstår foreningen i os selv og i verden omkring os.

For de fleste af os lyder det meget abstrakt og filosofisk. Går vi lidt mere jordnært til værks, kan vi sige, at vi gennem yoga, lærer hvordan vi i hverdagen kan få mere kontrol med vores tanker, vores følelser og med vores energi, bliver mere refleksive omkring os selv, og mere forsætlige i vores handlinger, og på den måde får vi et mere harmonisk forhold til både os selv og verden omkring os. Grundtanken er, at når vores sind strejfer, så lider vi. Ser vi lidt på nyere forskning, er dette ikke helt galt afmarcheret, og som jeg tidligere har skrevet om, så er vi oftest i dårligt humør, når vores tanker vandre.   

”Hold øje med dine tanker; de bliver ord. Hold øje med dine ord; de bliver handlinger. Hold øje med dine handlinger; de bliver vaner. Hold øje med dine vaner; de bliver karakter. Hold øje med din karakter; det bliver din skæbne. ”

– Lao Tzu, kinesisk filosof

Yoga Sutra en guide

Yoga Sutra er af mange blevet kaldt en guide, fordi vi med den, får anvist vejen. Vejen hvorigennem vi får styr på vores sind, vores tanker, vores følelser, vores energi og dermed vores liv. Vejen er Ashtanga, de otte lemmer. Her vil vi kigge lidt nærmere på de første 2 lemmer, nemlig; Yama og Niyama. 

Yama betyder abstinens eller afholdenhed og beskriver de ting vi skal afholde os fra, hvis vi ønsker at finde fred i sindet. Niyama betyder regel eller observans og er groft sagt de ting vi skal gøre mere af. Mange referer til dem som yogaens 10 bud, men det er ikke helt det samme. De 10 bud pålægger os at opføre os på en bestemt måde. Hvorimod både Yama og Niyama er formuleret på en måde, hvor de er et valg. Det er en sti du selv kan vælge, hvis du har lyst. Generelt er Sutraerne skrevet på en måde, hvor Patanjali fremlægger nogle praksisser og metoder, du kan vælge at implementere i dit liv. Han forklarer, hvad du kan forvente, hvis du vælger at indføre dem, og hvad du kan forvente, hvis ikke du gør.

Yama og Niyama er fundamentet

Tilsammen udgør Yama og Niyama hele grundlaget for yoga. Hvis ikke vi praktiserer disse, så fører de andre 6 lemmer os ingen vegne. Hvis vi for eksempel udfører asanas (altså har en fysisk praksis), uden ahimsa (ikke-skade) og aparigraha (ikke-gribe), kan vi hurtigt presse os selv, uden at mærke efter, hvad vi egentlig har brug for, ud fra nogle ideer vi har i vores hoved om, hvordan vores praksis skal se ud. I dette tilfælde kan man diskutere, om det vi laver er yoga? Eller måske vi egentlig bare dyrker gymnastik?

Eller hvis vi forsøger at finde dhyana (meditation), uden svadhyaya (selvstudie) og tapas (disciplin), vil vi have svært ved at kultivere den nødvendige motivation og kontinuitet, samt mangle den indsigt i os selv, der skaber grundlaget for at finde en meditativ tilstand. Det er gennem Yama og Niyama at vi finder ro og gør os klar til at komme ind i mere subtile steder af krop og sind. De skaber fundamentet, der gør os i stand til at finde fred fra ydre forstyrrelser, så vi kan reflektere og kontemplere. 

Yama

Yama eller abstinens er det allerførste ben. For mig giver det mening at tænke sådan på det, at vi søger ikke perfektion. Vi søger at blive lidt bedre versioner af os selv. For langt de fleste af os, kan vi forbedre os ved at gøre lidt mindre skade. Eller måske bare stoppe den skade vi på nuværende tidspunkt forårsager, både overfor os selv og overfor andre. Ved at forholde os til, reflektere over og integrere de fem yama i vores hverdag, kan vi skabe et liv med mindre lidelse. 

De fem Yama er:

• Ahimsa (ikke-skade)
• Satya (sandhed)
• Asteya (ikke-stjæle)
• Brahmacharya (mådehold)
• Aparigraha (ikke-gribe)

Niyama

Niyama eller observans er den aktive praksis. Det er de elementer, vi prøver at få bedre styr på eller gøre mere af i vores liv. Når vi trækker Niyama ind i vores hverdag, fylder vi vores liv med ting, der skaber et fredeligt og roligt miljø for os selv. Samtidig skaber vi rytmer, rum til fordybelse og kontinuitet. Det sikrer os, at vi aldrig går i stå, at vi altid er i en evig bevægelse. Ikke en automatiseret “jeg går gennem livet uden at forholde mig til, hvor jeg er på vej hen, hvad jeg skal eller hvor jeg hører til” – agtig måde. Nej på en måde, der sikrer, at vi kan finde autencitet, retning og mening. 

De fem Niyama er:

• Saucha (renhed)
• Santosha (tilfredshed)
• Tapas (disciplin)
• Svadhyaya (selv studier)
• Ishvara pranidhana (Overgivelse til en højere energi/gud/det højere selv)