Asteya – værdsæt det du har

Det her er 4. indlæg i blogserien om Yama og Niyama, som de beskrives i Yoga Sutra af Patanjali. Du kan læse mere om Yoga Sutra og Patanjali her. Denne gang skal det handle om Asteya, der betyder ikke-stjæle og er 3. Yama. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her blogserie er mine fortolkninger af Yama og Niyama. I tusinder af år, har mennesker kontempleret for at forstå disse koncepter, så dette er blot et ydmygt bidrag som du, som læser, måske kan inddrage som en del af din kontemplation.

Jeg stjæler da ikke, tænker du måske. Det tænkte jeg i hvert fald, første gang jeg stødte på Asteya. Og det gør du nok heller ikke. Altså du stjæler nok ikke ting fra butikker, penge fra banker eller andre fysiske ting fra andre mennesker. Men hvis vi lige stopper op et øjeblik og tænker over det, så stjæler vi måske alle, mere end vi egentlig tror og tænker om os selv.

Hvis vi skal blive ved de rent fysiske ting, er det værd at overveje, om vi stjæler fra jorden, om vi stjæler fra fremtidige generationer, om vi stjæler ved at tage mere end vi er berettiget, mere end vi har brug for. Her i Danmark er der en forbrugskultur, hvor mange har langt mere tøj end de bruger, flere sko end de har brug for osv. Samtidig bliver vi alle bombarderet med reklamer, der fortæller os, at vi har brug for en større, nyere bil, en mere avanceret smartphone, flere rejser, flere ting, mere og mere af alt.

Asteya stopper os, og beder os om at ændre perspektiv. Frem for at føle, at vi mangler, at vi har brug for, vendes fokus til alt det vi har, til alt det vi i forvejen tager. Hver gang vi spiser, tager vi fra naturen, når vi køber ting, forbruger ting, bruger vi af jordklodens ressourcer. Ressourcer, der er begrænset. Ressourcer vores børn, børnebørn og oldebørn helst også skal kunne leve af.

I Yoga Sutra 2.37 står:

For dem der ikke har nogen tilbøjelighed til at stjæle, er det virkelig dyrebare lige ved hånden.

Frit oversat fra Engelsk til dansk efter Chip Hartranfts oversættelse af Yoga Sutra.

Der er skrevet mangt og meget om Siddhi kræfterne, de overnaturlige kræfter, der i følge Yoga Sutra følger af en dedikeret, avanceret yoga praksis. Mange vælger at tolke denne Sutra som et eksempel på en sådan kraft, og jeg skal bestemt ikke være den der afskriver, at det er en mulighed. For mig personligt er der dog en klar sammenhæng mellem følelsen af at have nok, at have det mest dyrebare i verden og tilbøjeligheden til at ville have noget andet, noget mere. I det øjeblik jeg føler, at jeg har det præcist som jeg vil have det, forsvinder enhver lyst eller drivkraft til at tage noget jeg ikke er berettiget til eller mere end jeg har brug for.

Taknemmelighed er vejen til et lykkeligere liv

Jeg har tidligere skrevet om taknemmelighed og hvor vigtig en følgesvend den er til det lykkelige liv. Når vi aktivt vælger at praktisere taknemmelighed, gøre det til en del af vores hverdag, at huske og værdsætte alt det gode, vi har. Fodrer vi også en mere ydmyg tilgang til det vi har og det vi forbruger, som gør os mindre tilbøjelige til at tage mere end vi har brug for. Om det så bare er livet selv, det at vores krop trækker vejret helt af sig selv og at vores hjerte slår uden at vi skal huske på det. Eller om det er de specifikke ting vi er blevet givet.

I mit liv er det f.eks. min mand og mine børn. Og jeg ved godt at jeg ikke har fået dem foræret. Men jeg er utrolig taknemmelig for at min mands vej krydsede min, at jeg er så heldig, at have en så fantastisk livspartner. Jeg er taknemmelig for hver dag, jeg får lov at være mor til mine to skønne piger. Ikke fordi det er nemt eller konfliktfrit hele tiden, for det er det bestemt ikke. Men jeg føler mig heldig, jeg føler mig taknemmelig.

Denne her følelse af taknemmelighed, planter også et frø, en følelse af tilfredshed. Læser du den gamle blogpost kan du læse mere om, hvordan det at praktisere taknemmelighed, kan være med til at forhindre, at vi bliver vant til og dermed mindre glade for, de ting vi har. Tilfredshed er samtidig en af de 5 Niyama, nemlig Santosha og udgør dermed en praksis i sig selv. Når vi er tilfredse, har vi ingen grund til at tage, til at stjæle.

Når vi stjæler lykke

Andre måder vi stjæler på, er måske mere subtile, men ikke desto mindre præcis lige så vigtige. Jeg vil ikke komme ind på alle de måder vi kan komme til at stjæle, men har her udvalgt to af dem, jeg finder helt og adeles centrale for vores egen lykke og for andres lykke.

Når vi stjæler fra andre, stjæler vi sjældent deres ting, men langt oftere deres lykke. Vi stjæler opmærksomheden, når de fortæller noget sårbart eller noget lykkeligt. Mange gange ved at have en historie klar, der er værre eller bedre, der er lidt mere, end den de fortalte. Nogen gange gør vi det af en god mening, for at relatere. Fordi vi mangler evne til at holde plads og rum for andre. Hvilket i virkeligheden er en lige så vigtigt interpersonel kompetence. Men ofte gør vi det, fordi vi ikke er tilfredse med os selv, der hvor vi er i vores liv og de ting vi har gjort og opnået. Vi gør det for at få anerkendelse, for at blive fortalt at vi er gode nok. Vi bliver måske jaloux eller måske har vi travlt med at sammenligne os selv med den anden. Uanset årsagen så stjæler vi øjeblikket fra den anden, vi stjæler deres mulighed for at sole sig i opmærksomhed eller føle sig rummet.

Når vi stjæler fra os selv, stjæler vi oftest vores egen tid, ved ikke at være tilstede i nuet. Vi har måske ondt i livet på grund af ting der er sket, og bruger en masse energi og tid på at være i fortiden. Eller vi har hele tiden travlt med den person vi gerne vil være, de ting vi gerne vil have eller kunne, og lever dermed i fremtiden. Uanset så stjæler vi vores egen lykke. Vores mulighed for at opleve – virkelig mærke – lykken, der er lige her i nuet.

Asteya til hverdag

Hvad gør vi så til hverdag for at sikre os at vi ikke stjæler. Patanjali skriver i Yoga Sutra 2.33, at:

Usunde tanker kan neutraliseres ved at kultivere sunde tanker.

Frit oversat fra engelsk til dansk efter Chip Hartranfts oversættelse af Yoga Sutra.

Han uddyber at usunde tanker kommer af grådighed, vrede og fejlagtige opfattelser. Så vi holder vores opmærksomhed på hvorfra vores tanker kommer. På de mange følelser, der er afledt af grådighed, vrede eller fejlagtige opfattelser, det være sig jalousi, misundelse, irritation, mindreværd… Listen er lang, men de leder alle tilbage til grådighed, vrede eller fejlagtige opfattelser. Når vi fanger tanker afledt heraf, så stopper vi os selv. Undlader at handle på dem. Forsøger at erstatte dem med sunde tanker.

For mig er der to typer sunde tanker, der virkelig batter i forhold til Asteya. Taknemmelighed, som vi har talt om, og den deraf følgende tilfredshed. Og generøsitet. Ved kontinuerligt at forholde mig til de to spørgsmål: Hvad har jeg at give? Og hvordan kan jeg give tilbage? Jeg kunne skrive meget om generøsitet, men det må vente til en anden god gang. I et af mine tidligere indlæg kan du finde lidt om: hvordan det at være venlig overfor andre, faktisk kan gøre dig mere lykkelig. Her var i hvert fald mit bud på en fortolkning af Asteya. Jeg håber du kunne lide den.