Canva - Close-up of Christmas Tree at Night Foto af Gary Spears
Personlig udvikling

Jul på min måde

Det lyder så bastant, som det står der. Jul på min måde. Ikke desto mindre, er det, det jeg gør. Jeg holder jul på min måde. Det er ikke en ny beslutning, det er ikke samme jul hvert år, og det er bestemt ikke en beslutning truffet en gang for alle.

Jeg er en af de mange heldige, der kommer fra en familie, hvor jul var alt for meget. Hvor børn og voksne græd. Hvor vi alle skændtes. Hvor vi alle følte, vi gik på kompromis i en sådan grad, at vores grænser blev overtrådt. Sådan var det hele min barndom. Ikke fordi mine forældre var dårlige forældre og bestemt ikke, fordi de ikke prøvede deres allerbedste. Alligevel var det sjældent særlig hyggeligt eller fornøjeligt. Nej mine forældre ville det hele. De ville gøre alle glade. Hvert år skulle være et helt særligt år. Vi skulle bage, pynte op, klippe klistre, lave al julemaden fra bunden og der var nisser på spil. Samtidig skulle de så også, passe de der fultidsjobs, den der bondegård vi boede på, med alle dyrene og de der 4 børn. Og vi skulle jo også nå til hver og en julekomsammen. De gjorde det i den allerbedste mening, men jeg ved ikke, om du kan forestille dig, hvor travl december var. December, hvor vi særligt i min familie er ramt af træthed, sløvhed og en lyst til bare at hulehygge.

Og det fortsatte selvfølgelig. Vi børn blev voksne. Voksne med jobs og studier (hvor der selvfølgelig altid er en kæmpe aflevering i december). Voksne med egne børn. Egne familier. Alligevel så fortsatte det. Skænderierne, travlheden og den ikke særlig gode julestemning.

Indtil for et par år siden, var det bare sådan, det var for mig. Men så en dag besluttede jeg, at sådan skal min jul ikke være. En del af forklaringen er nok, at jeg holdt jul hos min mand, hvor alle bare slapper af. Hvor julestemning, er sofahygge og snolder i lange baner. Hvor de når lige præcis det, de når, og ikke mere. Hvor folk på skift snupper sig et Historie-blad og falder i søvn foran pejsen.

Det var meget uvant for mig. Jeg har stadig til gode at lære, sådan at falde i søvn lige midt i julehyggen. Men jeg øver mig. Jeg øver mig på, at der bliver bagt det, der bliver bagt. Deltaget, der hvor der bliver deltaget. Klippeklistret i et omfang, hvor det faktisk er hyggeligt. Givet de gaver, jeg har lyst til at give.

Nissen er dog med mig. Og hvorfor lige den? Jo fordi den minder mig om den indsats min forældre lagde i julen. Hvor meget de bare gerne ville, at julen for os børn skulle være fyldt med hygge og magi. Hver morgen er der chokolade og en lille ting fra nissen og er man rigtig heldig, har den også lavet ballade i løbet af natten.

Der er noget helt særligt for mig, i at få lov at give noget, uden at de som modtager ved, at det er fra mig. At få lov at forkæle lidt, hygge lidt om og skabe julestemning. At give mine piger noget at glæde sig til, når de skal ud af sengen i mørket og kulden.

Jeg elsker julen. Og jeg elsker, at jeg lige så stille er i gang med at få sat de grænser, jeg har brug for, for at julen faktisk også kan blive hyggelig for mig. Samtidig med at julen stadig handler om nærvær og samvær, handler den pludselig også om at slappe af, komme ned i gear og finde mit juletempo.

Hvad gør du, for at skabe julestemning? Og hvordan passer du på dig selv her i julen? Føler du, at det er din jul, du holder? Dine traditioner?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.