Med klarhed kommer lykke
Ved du hvad du vil med dit liv? Hvilken slags menneske du gerne vil være? Hvordan du gerne vil have dine relationer? Hvad du gerne vil dele med verden? Give til verden?
Det er store spørgsmål og i den daglige trommerum, spørgsmål vi måske ikke lige får taget frem og set på. I en travl hverdag, hvor vi måske føler os energiforladte og forhastede, kan det virke helt mærkeligt at det skulle kunne hjælpe. Men hvis du rent faktisk sætter tid af og ser på de her spørgsmål, vil du hurtigt mærke et energiskifte i dit liv. Du vil nemlig bevæge dig henimod at leve intentionelt. Med intention kommer nærvær og ikke mindst lykke.
Når du ved, hvor du er på vej hen, kan du glædes over at være på rette spor!
Men hvor starter du? Tænker du måske. Jeg har lavet et lille arbejdshæfte til dig. Jeg vil anbefale dig at printe det, og udfylde det i hånden. Det kan noget særligt. Det rent faktisk at skrive det ned.
Arbejdshæftet er lavet med inspiration fra spørgsmålene i High Performance Habits af Brendon Burchard. Læs mere om high performance habits.